Home
Nykøbing F. Kloster

Ledige lejligheder på Klosteret.

Der er i øjeblikket ingen ledige lejligheder på Klosteret, indeholdende køkken, bad, entré, soveværelse og stue. 
 
For at bo på Nykøbing F. Kloster skal man være enlig og fyldt 60 år.

Flere oplysninger fås ved at kontakte forstander Peter Graae Jeppesen på tlf.54850259, fræffes hverdage efter kl 16.00.

Læs desuden mere om muligheden for at bo på klosteret nedenfor og i klosterets vedtægter.



Livet på Nykøbing F. Kloster.

Nykøbing F. Kloster er en fondt med navnet Nykøbing F. Kloster. Hjemmehørende Klosterstræde 5, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54850259. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Klosterets formål er at yde kvinder og mænd, der har tilknytning til Lolland-Falster, bolig på Klosteret under betryggende forhold. For at komme i betragtning til en bolig på Klosteret, skal man være enlig og fyldt 60 år. Herudover er det op til forstanderen, at vurdere om en ansøger findes egnet til bolig på Klosteret. ( Her kigges bl.a. på, at man er selvhjulpen, ikke alkoholiseret, ikke psykisk syg og rimelig veæsoigneret.)

Beboere på Klosteret lejer en bolig/lejlighed på fuldstændig samme vilkår, som man gør i fx et boligselskab. Det som gør at Klosteret alligevel adskiller sig fra almindelige boligselskaber er. At man på Klosteret afholder ca. 5 sociale arrangementer for beboerne om året. At man har mulighed for at få besøg af Klosteret tilsynsdame på alle hverdage, hvis man ønsker det, uden det koster beboeren noget. Dette tilbud benyttes typisk af Klosterets ældste beboere. At huslejen ligger under markedspris og el/vand er gratis for beboerne. At det er fælles for beboerne, at de har nået den tredje alder og der derfor er et miljø, som afspejler dette på Klosteret.

De fordelagtige lejevilkår for beboerne kan lade sig gøre fordi Klosteret er en fondt, som har indtægt fra erhvervsudlejning og fordi fondens formål ikke er at tjene penge, men give beboerne så fordelagtige vilkår som mulig - altså bolig under betryggende forhold (økonomisk og socialt.)

Klosterets beboere er mennesker med vidt forskellig baggrund, både arbejdsmæssigt og personligt. Fælles er dog, at man er fyldt 60 år og enlig. ( Enlig betyder, at man ikke kan bo to sammen på Klosteret, man kan godt være i forhold, hvis man ikke er samboende på Klosteret.) De fleste beboere som vælger at bo på Klosteret gør det fordi. De søger tryghed, søger et miljø med jævnaldrende uden for meget larm og støj, fordi Klosteret har bygninger med "sjæl" og en tilhørende smuk park, fordi Klosteret ligger meget centralt i Nykøbing F.

Nykøbing F. Kloster drives overordnet via en bestyrelse bestående af:
Direktør for Statsforvaltningen Helle Haxgart, formand.
Borgmester John Brædder
Politidirektør Lene Frank
Biskop Steen Skovsgaard
Sognepræst John Andersen

I det daglige drives Klosteret af Klosterforstander, portner og portnermedhjælper, tilsynsdame, rengøringsassistent og regnskabsassistent.

Klosterforstanderen træffes telefonisk på hverdage efter kl. 16.00. Tlf 54850259.

De fleste af Klosterets lejligheder er 2 værelses lejligheder på 54 m2. Dog har Klosteret også enkelte 3 værelses lejligheder på 72 m2. Der er løbende ledige lejligheder, dette kan ses på www.klosteret.dk / ved løbende annoncering i den lokale presse eller man kan ringe tlf. 54850259 / maile til Klosteret, mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Klosterets historie.

Nykøbing F. Kloster har en spændende historie, som kan føres helt tilbage til år 1486. Klosterets funktion har fra begyndelsen været af social karakter. Her har enlige personer fra egnen kunnet søge optagelse. I gennem 1800-tallet opførte Klosteret flere nye boliger til beboerne, de nye bygninger blev navngivet efter den siddende konge. Nykøbing F. Kloster har i øvrigt aldrig fungeret som kloster.

I slutningen af 2014 blev udgivet en bog om Klosteret, som kan købes for 50 kr. hos boghandlerne i Nykøbing F. Bogen fortæller om Klosterets historie, bygninger og beboere - men giver også et nutidigt indblik i livet på Klosteret.

Peter Graae Jeppesen
Klosterforstander








 
alt